Selve klipningen

Når hunden indleveres hos os, gør vi vores bedste for, at den føler sig tryg. Vi anbefaler som regel, at ejeren forlader hunden, da de fleste hunde ganske enkelt opfører sig bedre uden deres ejer til stede 🙂

Vi starter med at grovklippe pelsen til den ønskede længde. Al klip foregår med maskine, udover i ansigtet, hvor pelsen tilrettes med saks. Hvis nødvendigt, kommer hunden i bad og vaskes med skånsom hvalpeshampoo, efterfulgt af føntørring (vi bruger ikke tørreskabe). Når pelsen er tør, finjusterer vi klipningen på krop og hoved, og til sidst klippes hundens negle.

Vi sætter altid god tid af til hver hund for at undgå unødig stress for hunden.