Selve klipningen

Når hunden indleveres ved os, sørger vi først og fremmest for, at hunden er så tilpas som muligt. Vi anbefaler for det meste at hunden efterlades alene hos os, da de fleste hunde ganske enkelt opfører sig bedre, hvis deres ejer ikke er til stede 🙂

Vi starter med at klippe hunden groft i den ønskede længde. Alt klip foregår med maskine – udover i ansigtet, hvor vi retter den til med saks. Hvis det vurderes nødvendigt kommer hunden i bad og vaskes med skånende hvalpeshampoo. Næstefter føntørres den – den kommer altså ikke i et såkaldt tørreskab. Når hunden igen er tør klippes pelsen til, pelsen i hovedet tilpasses og til sidst får den klippet negle.

Vi sætter altid god tid af til alle hunde, da en stram tidsplan kan stresse hunden unødvendigt.